Skip to content

Er du dækket af den rette sygeforsikring på din ferie?

Ved du hvordan du er dækket på din ferie? Har du de helt rette rejseforsikringer? Skal du bruge det gule eller blå sygesikringskort? Der er mange ting at holde styr på, og i denne blog vil vi komme lidt ind på hvad de forskellige forsikrings typer dækker.

sygesikring

Syge og rejseforsikringer

Det kan være meget svært, at vide hvilken forsikring man er dækket af og hvornår. Med indførelsen af det nye EU sygesikringskort, er forvirringen kun blevet større. I gamle dage, var man dækket af sit gule sygesikringskort i hele europa, men nu kræver de fleste steder det blå EU kort.

Det gule sygesikringskort

I visse tilfælde, er du stadig dækket af det gule sygesikringskort hvis du rejser indenfor EU. Der er dog visse forudsætninger der skal gælde, før du kan gøre brug af forsikringsaftalen, og de kommer her:

  • Du rejser i mindre end en måned
  • Du er på en ren ferie- eller studierejse
  • Du rejser til Færøerne og Grønland og rejser inden for EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz

For at gøre forvirringen større, så gælder det gule sygesikringskort, i skrivende stund, stadig i EU. Du skal dog være omfattet af overstående forudsætninger. Det gule sygesikringskort dækker blandt andet følgende omkostninger ved sygdom:

  • Almindelig lægehjælp og lægeordineret medicin
  • Lægeordineret sygehusophold og -behandling, inklusiv operationer på standardklasse-sygehuse, ikke private
  • Ambulancetransport (dog ikke hjemtransport i ambulance)
  • Udgifter til telefon, telefax og lignende ved henvendelse fra udlandet til SOS International

Det gule sygesikringskort dækker altså stadig de fleste standard omkostninger ved sygdom og skader. Derfor, så kan man undre sig over hvorfor, der overhovedet er behov for et nyt sygesikringskort. I næste afsnit vil vi komme kort ind på, hvor det blå sygesikringskort gælder.

Det blå sygesikringskort

Også kaldet EU sygesikringskortet, dækker i alle EU lande, heriblandt Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein. Forsikringen dækker når du:

  • Skal på ferie
  • Skal i praktik
  • skal studere eller følge en faglig uddannelse i udlandet

EU rejsekortet dækker selvfølgelig ikke udenfor EU, og derfor skal du erhverve dig en privat rejseforsikring. Derudover, så dækker EU-sygesikringen kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Den dækker foreksempel ikke ved ophold på private hospitaler.

Rejseforsikringer

Med alt det de to sygesikringskort dækker, så kan du måske undre dig over, hvorfor du skal erhverve en privat rejseforsikring. Den private rejseforsikring kan dække, alle de steder hvor de offentlige sygesikringskort kommer til kort. Det afhænger meget af hvor meget du betaler og hvilken privat rejseforsikring du køber. Du skal derfor også sikre dig, at den gælder ved netop din ferie. Da nogle private rejseforsikringer ikke dækker visse ekstreme sportsgrene.

Vi håber, at overstående har givet et lille overblik over dine muligheder for dækning ved sygdom og skader i udlandet.

 

Published inRejser

Comments are closed.