Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/muabi.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 579

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/muabi.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 579
Skip to content

Uundværlige oplevelser på Sri Lanka

en rejse til eksotiske Sri Lanka. Tillykke! Dette er en destination, der byder på lidt af hvert, så du bliver helt sikkert ikke skuffet. Det er dog altid en uoverskuelig proces at planlægge en rejse til et nyt land, man ikke kender særlig godt. Hvis du leder efter tips til din rejse til Sri Lanka, kommer her fire oplevelser, du ikke må tage hjem foruden.

Udforsk Sigiriya og Kultur-trianglen

Mangfoldigheden i Sri Lanka er betagende. Man kan slænge sig på en øde tropestrand den ene dag og spotte leoparder i en nationalpark den næste. Sri Lanka har også en rig og betagende kulturarv. I den nordlige del af provinsen finder man kultur-trianglen, som bugner med hellige stupaer og gamle templer. Det mest imponerende er verdensarven Sigiriya – en storslået kæmpe orange klippe, der stikker ud af det grønne landskab. Omkring år 477-495 lå der et storslået palads på toppen af denne klippe, og i dag er der mulighed for at klatre op og udforske ruinerne. Men dette er kun for folk, der ikke har højdeskræk!

Oplev Galle

Fantastiske tropiske omgivelser danner rammerne for denne gamle by fyldt med hollandske koloniale bygninger. Galle er en by som ingen andre. Den er hjemsted for det smukke fort-område (en del af UNESCO verdensarv), hvor du finder butikker, caféer og smarte hoteller. Gaderne er hjemsted for kunstnere, forfattere og andre kreative typer fra hele verden, hvilket bidrager til at byen har en helt unik stemning.

Surf i Midigama

Kun meget få mennesker kender til dette sted. Midigama er et stille tilflugtssted med få turister. Det ultimative surferparadis, hvor alt er billigere sammenlignet med de mere populære surfer-destinationer såsom Mirissa og Arugam Bay. Denne flække er strategisk godt placeret tæt på Galle, Hikkaduwa og hele Matara-distriktet, hvilket gør det nemt at organisere dagsture uden at skulle flytte hotel eller hostel hele tiden. Midigama ligger i hjertet af alle de sydlige turistattraktioner, hvilket gør det til den ideelle base for en ferie i Sri Lanka.

Rejs med tog

Der er ingen rigtig eller forkert måde at rejse rundt på Sri Lanka, men en ting er helt sikkert: Toget er den sjove måde! Brisen og den kolde luft, der rammer ens ansigt, når man læner sig ud af den åbne dør på det kørende tog og tager billeder af hverdagen i landsbyerne og de endeløse te-plantager, man passerer på vej fra Kandy til Nuwara Elya. Det er en fri og vovet oplevelse – og simpelthen bare den sjoveste måde at rejse på, når man er på Sri Lanka.

Published inRejser

Comments are closed.